Kan jeg få en original skærm til min iPhone?

Det korte svar er “Ja”, det kan du sagtens få. MEN kun hos autoriserede Apple værksteder og dem findes der kun et par stykker af i hele Danmark. I enkelte tilfælde vil du også kunne få en original skærm på din iPhone, hvis den er taget af en splinterny iPhone – men det er sjældent fordelagtigt at gøre.

Grunden til at du læser dette er sikkert, at en reparatør har fortalt dig eller reklamere med at deres skærme er originale. Hvis det ikke er en af de meget få autoriserede Apple værksteder, så kan vi med garanti fortælle dig, at skærmen ikke er original(medmindre de har afmonteret den fra en anden iPhone). Hvis du er i tvivl om det er et autoriseret værksted eller ej, så er en rigtig god tommelfingerregel; Hvis de laver andre reparationer end skærmskift, så er de ikke et autoriseret Apple værksted og dermed er skærmen heller ikke original.

Reparerer Apple iPhones?

Apple tillader ikke deres samarbejdspartnere(værksteder) at skifte dele i iPhones, Apple tillader kun udskiftning af skærmen. Det er desuden et helt nyt tiltag hos Apple. Du kan til gengæld være sikker på at du får en original Apple skærm på, hos Apple. De lover også at den stadigvæk er vandtæt, men det skal du ikke regne med(Vi har tjekket et par stykker vi har fået skiftet skærm på hos Apple). Grunden til den ikke er vandtæt på samme måde længere er, at ingen kan påsætte en ny skærm ligeså godt, som Apples maskiner gør, når en iPhone produceres.

Hvis din iPhone skal have repareret/udskiftet andet end skærmen hos en autoriseret Apple reparatør, så er prisen oftest i nærheden af nyprisen på den pågældende iPhone. Grunden til dette er, at Apple ikke reparerer din iPhone, de tager imod din iPhone og så får du en “ny, som kan have brugte dele i”.

Mister jeg min garanti?

Din garanti hos Apple forsvinder ligeså snart din iPhone har tegn på tab, overlast eller en svømmetur(vand inden i). Men hvis du får din enhed udskiftet hos Apple, så har du fra dd. 2 års reklamationsret. Lad os tage et par eksempler på garantisager hos Apple.

  • Min iPhone har fået en lille revnet i glasset bagpå.
  • Min iPhone har mindre hakker i siden, selve rammen.
  • Min iPhone er bøjet en lille smule.

I ovenstående tilfælde har du mistet din garanti OGSÅ selvom skaderne faktisk ikke har noget med en given fejl at gøre. Det er også svært at bevise om en given fejl er opstået baseret på en mindre revne eller lignende. Vi kan alle blive enige om, at en revne ikke kommer af sig selv. Spørgsmål er så om det er årsagen til en given fejl, det er svært at bevise eller modbevise – derfor mister du garantien.

Reparation af Apple produkter hos uautoriserede værksteder

Du mister desuden din garanti hos Apple, hvis et uautoriseret værksted har haft fingrene i din iPhone. Hos FastPhone overtager vi derfor din Apple garanti, så bliver der noget med din iPhone efterfølgende, så klarer vi det for dig.
Du skal dog kunne fremvise købskvitteringen og må ikke have forsøgt reparation af enheden selv – eller haft andre værksteder til at “kigge på den”.

Hvis vi reparerer en enhed, som er blevet repareret et andet sted førhen, så tjekker vi flere ting igennem på din iPhone og finder vi nogle dele, som ikke er i ordentlig stand, noget der er udført forkert eller andet, så skal dette udbedres for at vi kan give dig vores fulde garanti på vores arbejde – vi garanterer ikke for andres arbejde, da det kan variere meget fra sted til sted.

Få gode tilbud & deltag i de nyeste kampagner på
Facebook & Instagram

Ring alle dage fra 09.00 – 21.00.

Vi svarer oftest indenfor få timer.

Adresse

FastPhone.dk
Dageløkkevej 25
3050 Humlebæk
CVR: 38332546
En del af Fashion Solutions.

Information

Her kører vi

Kommuner:
København, Frederiksberg, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Hørsholm, Fredensborg, Gladsaxe, Rødovre, Herlev & Hvidovre.

Byer:
Hillerød, Kvistgård, Espergærde, Snekkersten, Helsingør & Mørdrup.